§ 1: Formål |
Foreningens formål er elektronisk kommunikation mellem musikere. |
§ 2: Medlemmer |
Som medlemmer kan optages musikere og andre med relation til musikbranchen.
Medlemmer skal på anmodning oplyse fulde navn, adresse og telefonnummer til bestyrelsen. |
§ 3: Kontingent |
Der opkræves ikke kontingent blandt medlemmerne. Udgifter dækkes ved reklameindtægter,
sponsorering og frivillige bidrag.
Foreningen må ikke selv drive, eller indgå alliancer med kommercielle virksomheder.
|
§ 4: Bestyrelse |
Bestyrelsen består af 5 medlemmer valgt af og blandt medlemmerne for 2
år ad gangen, almindeligvis på den ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
Bestyrelsesmedlemmerne afgår efter tur med 2 medlemmer på lige årstal og 3 medlemmer på ulige årstal.
Der vælges 2 suppleanter for 2 år ad gangen.
Der afgår 1 suppleant hvert år, og først valgte suppleant er 1. suppleant.
Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil og har under ansvar over
for generalforsamlingen den hele ledelse og varetagelse af foreningens
anliggender.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsesmøder foregår på en separat postliste for bestyrelse, revisorer og suppleanter,
hvor medlemmerne har mulighed for at læse med.
Bestyrelsesmedlemmer kan ikke oppebære honorar fra foreningen.
Ønsker om optagelse og udmeldelse af foreningen sker ligeledes ved at sende en mail til bestyrelsen.
Bestyrelsen kan afslå medlemskab til personer, der ikke skønnes indeholdt i målgruppen i §2.
Bestyrelsen sætter kriterierne for god opførsel, og kan idømme medlemmer karantæne,
såfremt disse ikke overholdes.
|
§ 5: Regnskab og revision. |
Alle bilag i regnskabet udsendes til bestyrelsens postliste.
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Årsregnskabet skal indeholde resultatopgørelse
og balance pr. 31. december og sendes til alle medlemmer inden den ordinære
generalforsamling.
Revision af regnskabet foretages af de på generalforsamlingen valgte
revisorer. Der vælges på hver generalforsamling en revisor og en suppleant for 2 år,
således at der altid er to revisorer
og en suppleant for hver.
Årsregnskabet godkendes af bestyrelsen og revisorerne ved en
mail til bestyrelsens postliste. |
§ 6: Generalforsamling. |
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og foregår på en af foreningens postlister.
Ordinær generalforsamling
holdes hvert år, med start i marts måned.
Indkaldelse til såvel ordinær som
ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst 10 dages varsel ved
udsendelse af dagsorden til alle medlemmerne, med angivelse af hvilken
postliste bestyrelsen har valgt hertil.
Alle beslutninger vedtages ved simpelt stemmeflertal, jævnfør dog § 7
vedrørende foreningens opløsning.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling omfatter følgende punkter.:
1. Valg af dirigent
2. Beretning for det forløbne år
3. Godkendelse af det reviderede regnskab
4. Godkendelse af budget
5. Behandling af eventuelle forslag
6. Valg af 2 henholdsvis 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant.
7. Valg af 1 revisor og 1 suppleant.
8. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet under punkt 5,
må være sendt til bestyrelsen senest den 15. februar.
Hvert medlem har 1 stemme. Ved afstemninger udpeger dirigenten mindst to stemmetællere,
og bekendtgør disses Email adresse til postlisten.
Afsteminger foregår ved, at medlemmerne sender en mail indeholdende en stemme direkte til
stemmetællernes Email adresse. Hver stemmetæller bekræfter modtagelsen af stemmen med en mail
til hver stemmeafgiver med kopi til den/de andre stemmetællere.
Dirigenten fastlægger hvor lang tid afstemninger løber,
dog skal der mindst gå 24 timer fra en afstemning udskives til den slutter.
Tilsvarende skal der gå mindst 24 timer uden at nogen begærer afstemning eller
stiller ændringsforslag før et forslag er vedtaget.
Bestyrelsen kan vælge at foretage afstemninger ved hjælp af et
afstemningsprogram, hvis dette indebærer en tilsvarende eller højere
sikkerhed end den ovenfor beskrevne metode.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det
nødvendigt, eller når mindst 1/4 af foreningens medlemmer fremsætter
begæring herom til bestyrelsen. |
§ 7: Foreningens opløsning |
Foreningen kan opløses ved urafstemning blandt medlemmerne, hvor
mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer stemmer
herfor. Den seneste bestyrelse træffer afgørelse om anvendelse af
foreningens nettoformue. |
| Vedtaget på den stiftende generalforsamling 10. november 2000
Ændret på den ordinære generalforsamling 11. marts 2003 og
14. marts 2004. |