Bestyrelsens beretning 2022

Bestyrelsens beretning 2022

Så gik der et år til.

Og i året der er gået har vi mistet vores mangeårige medlem Thorlei, der vil blive husket som en dygtig musiker, og som medlem af det festlige orkester "BØWL".

Ellers har det igen været et fredeligt år, både medlemmerne imellem og i bestyrelsen.

Aktiviteten har igen været lidt faldende.
2118 mails blev det til i 2021 mod 2609 mails i 2020.

Medlemstallet er også faldet lidt, 231 mod 241 sidste år.

Men i takt med at aktiviteten falder lidt synes hjælpsomheden nærmest stigende, og det er glædeligt for postens fremtid.

Jan D. har i mange år samlet os i sine arrangementer i Dewl, men det er tiden desværre løbet fra.
Postfesterne i januar har også haft svært ved at samle deltagere.
Så her på generalforsamlingen vil jeg spørge om der er opbakning til et andet arrangement - og hvad det i så fald kunne være.

Jeg vil takke alle, der bidrager positivt til listen,
jeg kan ikke nævne alle, så ingen nævnt, ingen glemt.

Og så dog alligevel en ekstra tak til dem,
der trofast er klar med hjælp hver gang der bliver bedt om den.

Tak til jer alle, tak til medlemmer og bestyrelse for endnu et godt år.

Og en særlig tak til Daniel for gratis at drive postlisten her for os.

På bestyrelsens vegne

-- 
Mange hilsner
Tommy Jo
www.MusikerPosten.dk