Bestyrelsens beretning 2009
-- - - - - - - - - - - - - - -

2008 blev endnu et stille og fredeligt år på Musikerposten. Vi holder stadig et medlemstal omkring de 300 og det er jo fint.

Nyheder i året der gik..........
Det er ikke meget nyt der er sket siden sidste generalforsamling. Sidste år blev et flertal i bestyrelsen ( 4:1) enige om at lave et forsøg med et forum. Ikke fordi et forum skal erstatte Musikerposten nu og her, men blot for at holde øje med udviklingen og følge med når det passer ind i vores lille Musikerpostverden.Det forsøg er så ikke kommet i gang før her i januar bl.a på grund af tidsnød hos dem der skulle sætte det op, så det er vi ikke nået så langt med endnu.

Året som sådan...........
Ellers har det jo været et fredeligt år. Det eneste bøvl er stadig at der er for mange der ikke husker forskellen på alle@ og snak@. Det der handler om musik skal på alle@ og det der bare er kollegial snak om alt muligt andet, skal på snak@. Det burde ikke være så svært, bortset fra nogle få grænseeksempler, men det er det åbenbart stadigvæk.
Der er også stadig enkelte som føler sig "forfulgt" eller uretfærdigt behandlet når bestyrelsen beder om at man overholder reglerne, ligesom der er enkelte der gangske enkelt ikke VIL overholde de regler trods utallige opfordringer om at vise hensyn til kollegerne..
Vi er et par stykker i bestyrelsen som har brugt rigtig mange timer på lange, nyttesløse diskussioner og det kan jo ikke være meningen man skal bruge sin tid på sådan noget pjat, vel?
Derfor har et flertal i bestyrelsen ( 4:1) besluttet at vi fremover sender en standardmail som blot fortæller at man har sendt en mail som ikke overholder reglerne. Den mail er kun for at gøre opmærksom på at reglerne er overtrådt og samtidigt understrege at det er ikke noget vi orker diskutere yderligere.

Det kommende år........
Netop det bøvl er en af årsagerne til at forsøget med et forum kører videre.Et forum giver hvert enkelt medlem alle rettigheder over den "tråd" man selv starter og så kan du selv skælde ud når nogen afsporer din debat eller på andre måder træder ved siden af. Bestyrelsen blander sig ikke. I et forum vil ikke være nogen deling mellem alle@ og snak@. Og du kan vælge om du vil have mails hjem i indbakken fra alle emner, altså om det skal være som det plejer, bare med den forskel at du skal logge ind for at kunne svare.

Fremtidsdrømme...ja, men lad os nu se om det er noget vi kan hitte ud af og rundt i.
Foreløbig gør Tommy Jo et gigant indsats med at oversætte siden fra engelsk til dansk, og gøre den så brugervenlig som muligt.Vi håber at kunne præsenteret den for jer hurtigst muligt. Det skal understreges at det forum ikke skal erstatte Musikerposten som vi kender den; men er et ekstra tilbud til dig som medlem, som du kan tage imod eller lade være.

Jeg vil runde af med en tak til jer alle for et godt år på MusikerPosten.
Jeg håber vi fortsat kan have et godt og givende samvær her i cyberspace, trods finanskrise og jobmangel. Vi må jo vise at vi kan finde ud af at holde sammen også i de hårde tider, hjælpe hinanden med at finde på nye måder at bruge vores musik på..

Også en stor tak til resten af bestyrelsen for et godt samarbejde, gode snakker og samvær i løbet af året.

Og da også en kæmpe tak til Daniel Stjernholm, Klein Web som endnu et år gratis har hostet Musikerposten.

På bestyrelsens vegne

Anette